KÆLEDYRSLÆGEN
Hjemmeaflivning
At sige farvel til sin ven
Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til et elsket kæledyr.
Hvis du læser med her, er du formendtlig igang med at tage en svær en beslutning, måske er den allerede taget.
Jeg hjælper med at gøre denne beslutning lidt mere overskuelig og give dig plads til at være i den svære situation.
Det praktiske:
Vi aftaler alt det praktiske over telefonen.
Ting du skal overveje:
- Hvor skal det foregå?
Det kan være i haven, på yndlingspladsen i sofaen, i kurven, i bilen, eller hvor det måtte give mening. Hvis du har et særligt ønske, drøfter vi dette over telefonen. - Hvem skal være med og hvem skal ha sagt farvel på forhånd?
Børn kan sagtens deltage. Det kræver at du som forældre kan være der for dem i deres sorg.
- Hvad skal der ske efterfølgende?
Begravelse i haven, fælles kremering eller urnekremering? Der kan desuden laves div. smykker og mindegenstande (se links nederst på siden)
Nogle ting vil være nemme at beslutte, andre kræver mere omtanke og måske ændre din mening sig undervejs, alt sammen er helt okay.
På dagen
Jeg ankommer til den aftalte tid.
Vi hilser og tager den tid der skal til. Vi taler om hvad der skal ske og vi snakker om ovenstående, hvis du skulle have skiftet mening, eller har spørgsmål.
Vi afregner med det samme.
Når alle er klar bedøves dit kæledyr. Det gøres ved at jeg indgiver medicin enten i låret eller i nakkeskindet. Det er det eneste dit kæledyr mærker til mig.
Herefter skal der skabes ro, nusses og snakkes med sagte stemmer. Dit kæledyr må være i dine arme, i sin kurv eller hvor den finder det mest behageligt.
Når dit kæledyr sover tungt er det tid til at sende det afsted.
Dette gøres med en injektion enten i forbenet eller ved et ribben. Til denne injektion skal dit kæledyr være placeret på en jævn overflade. Det kan ikke lade sig gøre at ligge på skødet eller i armen. Men du kan sidde med lige ved siden af.
Det er frivilligt om man ønsker at være tilstede under selve indsprøjtningen. Nogle kan finde det ubehageligt, og så er det helt okay lige at gå et øjeblik. Jeg kalder så snart det hele er overstået.
Hvis du ønsker at begrave i haven, lister jeg stille af og lader dig tage den sidste afsked.
Skal jeg have dit kæledyr med til kremering, pakkes den i min kurv og bæres ud til min bil. Til tunge hunde hjælpes vi ad med af bære ud.
Herefter køres dit kæledyr til Adas kæledyrskrematorium.
Når et kæledyr skal herfra er det vigtigt at vide at ikke alle dyr er ens. Nogle kræver mere medicin end andre, andre falder meget hurtigt i søvn. Afhængig af dyrets tilstand kan det også påvirke bedøvelsen. Ofte kan meget syge dyr have lidt svære ved at falde i søvn.
Uanset tager jeg hånd om dit kæledyr og sikre den bedste behandling.
Priser for aflivning
Pris inkl. moms
excl. medicin og kørsel
Under 9 kg
1095,-
9-25 kg
1295,-
25-50 kg
1495,-
Kremering under 9 kg
632,5
Kremering 9-25 kg
807,5
Kremering 25-50 kg
957,5
Urnekremering
Spørg for pris